12. Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
13. og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
14. Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15. Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
16. naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17. Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
18. Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saa som det er fra Aandens Herre.