17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg saa tillidsfuldt roser mig.
18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.
19. Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.
20. I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.
21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.
22. Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.
23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
24. Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.
25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;
26. ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
27. i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
29. Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.
32. I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.