Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Timotheusbrev 5:4-15 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.

5. Men den, som virkelig er Enke og staar ene, har sat sit Haab til Gud og bliver ved med sine Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;

6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.

7. Forehold dem ogsaa dette, for at de maa være ulastelige.

8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

9. En Enke kan udnævnes naar hun er ikke yngre end tresindstyve Aar, har været een Mands Hustru,

10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.

11. Men afvis unge Enker; thi naar de i kødelig Attraa gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes

12. og have saa den Dom, at de have sveget deres første Tro.

13. Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men ogsaa at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.

14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.

Læs fyldestgørende kapitel 1 Timotheusbrev 5