4. at hver af eder ved at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
5. ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi ogsaa før have sagt og vidnet for eder.
7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
8. Derfor altsaa, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Helligaand til eder.
9. Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
10. det gøre I jo ogsaa imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
11. og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bød eder,
12. for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
13. Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Haab.