2. men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
3. Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
4. Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5. Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
6. Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.