Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Korintherbrev 16:1-17 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Men hvad Indsamlingen til de hellige angaar, da gører ogsaa I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!

2. Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han maatte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, naar jeg kommer.

3. Men naar jeg kommer, vil jeg sende, hvem I maatte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.

4. Men dersom det er værd, at ogsaa jeg rejser med, da kunne de rejse med mig.

5. Men jeg vil komme til eder, naar jeg er dragen igennem Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;

6. men hos eder vil jeg maaske blive eller endog overvintre, for at I kunne befordre mig videre, hvor jeg saa rejser hen.

7. Thi nu vil jeg ikke se eder paa Gennemrejse; jeg haaber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.

8. Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;

9. thi en Dør staar mig aaben, stor og virksom, og der er mange Modstandere.

10. Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan færdes hos eder uden Frygt; thi han gør Herrens Gerning, saavel som jeg.

11. Derfor maa ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brødrene.

12. Men hvad Broderen Apollos angaar, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Brødrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, naar han faar belejlig Tid.

13. Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

14. Alt ske hos eder i Kærlighed!

15. Men jeg formaner eder, Brødre — I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige —

16. til at ogsaa I skulle underordne eder under saadanne og enhver, som arbejder med og har Besvær.

17. Men jeg glæder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's Nærværelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;

Læs fyldestgørende kapitel 1 Korintherbrev 16