Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Korintherbrev 15:42-57 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

42. Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

43. det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

44. der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.

45. Saaledes er der ogsaa skrevet: »Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;« den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.

46. Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.

47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

48. Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.

49. Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!

50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,

52. i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

53. Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

54. Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: »Døden er opslugt til Sejr.«

55. »Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?«

56. Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Læs fyldestgørende kapitel 1 Korintherbrev 15