25. Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27. Han har jo »lagt alle Ting under hans Fødder«. Men naar han siger: »Alt er underlagt« — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28. naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30. Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31. Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da »lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.«
33. Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34. Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35. Men man vil sige: »Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?«
36. Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37. Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38. Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39. Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.