Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Korintherbrev 14:10-21 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

10. Der er i Verden, lad os sige, saa og saa mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.

11. Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.

12. Saaledes ogsaa med eder: naar I tragte efter aandelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpaa!

13. Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han maa kunne udlægge det.

14. Thi dersom jeg taler i Tunger og beder, da beder vel min Aand, men min Forstand er uden Frugt.

15. Hvad da? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil ogsaa bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Aanden, men jeg vil ogsaa lovsynge med Forstanden.

16. Ellers, naar du priser Gud i Aanden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?

17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.

18. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.

19. Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg ogsaa kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.

20. Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!

21. Der er skrevet i Loven: »Ved Folk med fremmede Tungemaal og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.«

Læs fyldestgørende kapitel 1 Korintherbrev 14