2. og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
3. og spiste alle den samme aandelige Mad
4. og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: »Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.«
8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
12. Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
15. Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
17. Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
18. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.