16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
17. Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
18. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
22. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
24. Ingen søge sit eget, men Næstens!
25. Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
28. Men dersom nogen siger til eder: »Dette er Offerkød,« da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!