10. Deri bestaar Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
11. I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
12. Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.
13. Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
14. Og vi have skuet og vidne, at Faderen har udsendt Sønnen til Frelser for Verden.
15. Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
16. Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.
17. Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saaledes ere ogsaa vi i denne Verden.
18. Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.
19. Vi elske, fordi han elskede os først.
20. Dersom nogen siger: »Jeg elsker Gud,« og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
21. Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder.