Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Johannesbrev 4:1-11 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden.

2. Derpaa kende I Guds Aand: enhver Aand, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kød, er af Gud.

3. Og enhver Aand, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Aand, om hvilken I have hørt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden.

4. Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

5. De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.

6. Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa kende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.

7. I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født at Gud og kender Gud.

8. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.

9. Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.

10. Deri bestaar Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.

11. I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.

Læs fyldestgørende kapitel 1 Johannesbrev 4