Gamle Testamente

Nye Testamente

1 Johannesbrev 2:2-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

2. og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for hele Verdens.

3. Og derpaa kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.

4. Den, som siger: »Jeg kender ham,« og ikke holder hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke;

5. men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed fuldkommet. Derpaa kende vi, at vi ere i ham.

6. Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogsaa skyldig selv at vandre saaledes, som han vandrede.

7. I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt.

8. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.

9. Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.

10. Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.

11. Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han gaar hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.

12. Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld.

13. Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen.

14. Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde.

15. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.

16. Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Læs fyldestgørende kapitel 1 Johannesbrev 2