41. Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
42. De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
43. han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
44. Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
45. Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
46. Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst.
47. Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
48. Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
49. Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
50. Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
51. Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
52. Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
53. Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
54. Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
55. Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
56. Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.