18. Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
19. Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
20. Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
21. Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
22. Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
23. Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
24. Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
25. Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
26. Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
27. La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.