13. Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
14. men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
15. Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
16. Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
17. Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
18. og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
19. De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
20. og de byttet sin ære* mot billedet av en okse, som eter gress.
21. De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
22. undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
23. Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
24. Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
25. og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
26. Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
27. og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
28. Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde*,
29. og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.