13. han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
14. om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
15. Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
16. og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
17. Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
18. For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
19. I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
20. I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
21. For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
22. Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
23. for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
24. Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.