13. For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
14. sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
15. eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
16. eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
17. Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
18. Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
19. Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
20. Hvorfor gir han* den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
21. dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
22. dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
23. til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
24. For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
25. For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
26. Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.