13. De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.
14. Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.
15. Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?
16. Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker.
17. Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?
18. Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?
19. Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det.
20. Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.
21. For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?
22. Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste*?
23. Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;
24. hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.