3. På den dag Herren gir dig ro for din møie og din angst og for den hårde trældom som blev lagt på dig,
4. da skal du istemme denne spottesang over Babels konge og si: Se, hvad ende det har tatt med voldsherren, med trengselsstedet!
5. Herren har brutt i stykker de ugudeliges stav, herskernes spir,
6. som slo folkeferd i harme med slag på slag, som underkuet folkeslag i vrede og forfulgte dem uten skånsel.
7. All jorden har nu fått hvile og ro; de bryter ut i jubelrop.
8. Også cypressene gleder sig over dig, Libanons sedrer: Siden du falt og blev liggende, stiger ingen hugger op til oss.
9. Dødsriket der nede kommer i uro for din skyld, når det skal ta imot dig; for din skyld vekker det dødninger, alle jordens fyrster; det får alle folkenes konger til å stå op fra sine troner.