27. og blodhevneren treffer ham utenfor hans tilfluktsstads enemerker og dreper manndraperen, så har han ingen blodskyld på sig.
28. For manndraperen skal bli i sin tilfluktsstad til ypperstepresten er død; men efter yppersteprestens død kan han vende tilbake til den bygd hvor han har sin eiendom.
29. Dette skal være en rettsordning for eder fra slekt til slekt hvor I så bor.
30. Om en slår nogen ihjel, skal manndraperen efter vidners utsagn lide døden; men ett vidne er ikke nok til at nogen dømmes til døden.
31. I skal ikke ta imot løsepenger for en manndrapers liv når han er skyldig til døden; han skal late livet.