Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 9:22-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Selvom Gud ønskede at udøve sin magt og straffe dem, som gjorde oprør imod ham, og som er på vej mod fortabelsen, så holdt han igen. Har han ikke ret til det?

23. Han ønsker nemlig at vise sin overstrømmende kærlighed og nåde mod dem, han har beredt til at få del i hans herlighed.

24. Vi hører med til dem, som har oplevet Guds tilgivelse, uanset om vi er af jødisk afstamning eller ej.

25. Det nye Guds folk står omtalt hos Hoseas, hvor han siger:“Det folk, som ikke var mit folk, vil jeg kalde ‘mit folk’,og det folk, som jeg ikke elskede, vil jeg kalde ‘det elskede’.”

26. Hoseas siger også: “På det sted, hvor der blev sagt til dem: ‘I er ikke mit folk’, vil de blive kaldt ‘den levende Guds børn’.”

27. Og Esajas råbte med smerte om det jødiske folk: “Selvom Israels folk er talrigt som sandet ved stranden, vil kun nogle få af dem blive reddet,

28. for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.”

29. Det er, som Esajas også har forudsagt: “Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra.”

30. Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro.

31. Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig.

32. Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over “anstødsstenen”,

33. og dermed opfyldte de Skriftens ord:“Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg,og folk vil snuble over den.Men de, der tror på ham,vil ikke blive skuffede.”

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 9