Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 7:8-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. I kan godt rejse op til festen, men jeg går ikke med jer, for min tid er endnu ikke kommet.”

9. Så tog de af sted, mens Jesus blev i Galilæa.

10. Noget senere tog Jesus også af sted, men i al hemmelighed.

11. Under festen søgte de jødiske ledere efter ham. “Hvor bliver han af?” spurgte de hinanden.

12. Han var byens store samtaleemne. “Han er et godt menneske,” hviskede nogle. “Nej, han vildleder folk,” var der andre, der mente.

13. Ingen turde tale højt om ham af frygt for de jødiske ledere.

14. Midt under den ugelange fest kom Jesus ind på tempelpladsen og underviste de mange mennesker, der flokkedes om ham.

15. De jødiske ledere var der også. “Hvordan kan han kende Skrifterne så godt?” spurgte de undrende hinanden. “Han er jo ikke skriftlærd.”

16. “Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar.

17. “Enhver, der er villig til at gøre Guds vilje, vil finde ud af om det, jeg siger, kommer fra Gud, eller det bare er mine egne tanker.

18. Den, der fremfører sine egne tanker, ønsker selv at blive æret, men jeg ønsker at ære ham, som sendte mig. Derfor siger jeg sandheden uden nogen form for selviskhed.”

19. Jesus fortsatte med at tale til de jødiske ledere: “Har Moses ikke givet jer Toraens lovbud? Men ingen af jer overholder dem. Hvorfor vil I slå mig ihjel?”

20. “Du er ikke rigtig klog!” protesterede de omkringstående. “Hvem vil slå dig ihjel?”

21. Jesus ignorerede dem og fortsatte, henvendt til de jødiske ledere: “I undrer jer alle over, at jeg udførte et enkelt mirakel på en sabbat.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 7