13. “Hvorfor græder du?” spurgte de. “Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,” svarede hun, “og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.”
14. Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der. Men hun genkendte ham ikke.
15. “Hvorfor græder du?” spurgte Jesus hende. “Hvem leder du efter?” Hun regnede med, at det var gartneren, og sagde derfor: “Hvis det er dig, der har taget ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan gå hen og hente ham.”
16. “Maria!” sagde Jesus. Hun kiggede på ham og udbrød på hebraisk: “Rabbuni!” (det betyder “Mester”).
17. “Du skal ikke røre ved mig,” sagde han, “jeg er endnu ikke steget op til min Far. Men gå hen til disciplene og sig til dem, at jeg stiger op til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.”
18. Maria løb straks hen til disciplene og sagde: “Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt.
19. Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. “Fred være med jer!” sagde han.
20. Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.
21. Jesus sagde igen til dem: “Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.”
22. Derefter åndede han på dem og fortsatte: “Modtag Helligåndens kraft!
23. Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.”
24. En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet “Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem.
25. De andre disciple fortalte ham bagefter: “Vi har set Herren!” Men han svarede: “Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”
26. Den følgende søndag var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!”