20. Han svarede: “Jøderne har aftalt, at de vil bede dig om at få Paulus bragt ind for Rådet i morgen under påskud af, at de gerne vil forhøre ham noget mere.
21. Men du skal ikke lade dig overtale, for et eller andet sted på vejen ligger over 40 mænd i baghold, og de har svoret, at de hverken vil nyde vådt eller tørt, før de har fået ham slået ihjel. De venter kun på, at du skal give tilladelse til at føre ham for Rådet.”
22. Kommandanten sendte ham derpå bort med ordene: “Sig ikke til nogen, at du har røbet det for mig.”
23. Kommandanten kaldte så på to af sine officerer og gav dem følgende ordre: “Gør klar til at tage af sted til Cæsarea i aften klokken ni med 200 fodfolk, 200 spydkastere og 70 ryttere.
24. Sørg også for en hest til Paulus og bring ham til guvernøren Felix i god behold.”
25. Så skrev han et brev til guvernøren:
26. Til Hans Excellence, guvernør Felix. Mange hilsener!
27. Denne mand blev pågrebet af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel. Men da jeg blev klar over, at han var romersk statsborger, kom jeg med mine folk og reddede ham.
28. Da jeg gerne ville vide, hvad de havde at anklage ham for, førte jeg ham frem for deres Råd.
29. Det viste sig at være nogle stridigheder om deres religiøse love. Det var ikke noget, han kunne fængsles for, endsige dømmes til døden for.
30. Da jeg imidlertid fik underretning om, at der var planlagt en sammensværgelse imod ham, besluttede jeg at lade ham overføre til dig. Jeg vil så give hans modstandere besked om, at de kan komme til dig med deres anklager mod ham.Ærbødigst,Claudius Lysias.