Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Timoteus 3:7-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Det er også nødvendigt, at han har et godt ry uden for menigheden, så han ikke bliver offer for den forhånelse, som Djævelen vil prøve at angribe ham med.

8. De, der hjælper med praktiske opgaver i menigheden, skal også være ærværdige mænd, man kan stole på. De må ikke være drikfældige eller ude efter at berige sig selv.

9. De skal med ren samvittighed holde fast ved budskabet om Kristus, som nu er åbenbaret for os.

10. Prøv dem af først, og hvis de klarer opgaverne godt, kan de indsættes i deres hjælpetjeneste i menigheden.

11. De kvindelige medhjælpere skal også være ærværdige personer, der ikke løber med sladder. De skal have selvbeherskelse og vise trofasthed i alt, hvad de foretager sig.

12. Medhjælpere skal også have vist trofasthed i deres ægteskab og have bevist, at de kan styre deres børn og hjem på en god måde.

13. De, som trofast har udført deres arbejde i menigheden, har gjort gode fremskridt i deres kristne liv, og de vil opleve stor frimodighed i troen på Jesus Kristus.

14-15. Jeg regner med snart at komme på besøg hos dig. Men skulle jeg blive forsinket, har jeg nu givet dig nogle retningslinier for ledelsen i Guds hus, den levende Guds menighed, som bærer og understøtter sandheden.

16. Og det er bestemt en stor skat, der ligger gemt i vores gudsdyrkelse:“Han kom i menneskeskikkelse,vandrede i Helligåndens kraft,blev betjent af engle,forkyndt blandt folkeslagene,troet på over hele verden,taget op til Himlens herlighed.”

Læs fyldestgørende kapitel 1. Timoteus 3