1. En visdomssang af AsafÅh, Gud, har du forkastet os for evigt?Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.
2. Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.
3. Prøv at gå en runde i byens ruiner,se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.
4. De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.
5. De angreb dit tempel som skovhuggere,der svinger økserne mod de store træer.
6. De knuste det udskårne træværk,huggede det i stumper og stykker.
7. De satte ild til din helligdom, Herre.De jævnede din bolig med jorden.
8. De besluttede at knuse os heltog afbrændte alle vore bedehuse.
9. Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.Der er heller ingen profeter tilbage.Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.
10. Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?
11. Hvorfor gør du ikke noget?Hvorfor straffer du dem ikke?
12. Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.
13. Du skilte vandene med vældig kraft,du knuste hovederne på havets uhyre,
14. ja, du knuste Livjatans hovederog gav den som føde til ørkenens folk.
15. Du åbnede kilder og lod vand springe frem,du standsede flodernes løb.
16. Du satte solen til at herske om dagenog månen til at skinne om natten.
17. Du fastlagde jordens grænser,du lod sommer og vinter afløse hinanden.
18. Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,de gudløse nationer spotter dit navn.
19. Giv ikke din due i rovdyrets vold,forkast ikke for evigt dit stakkels folk.
20. Husker du ikke din pagt og dine løfter?Verden er jo fyldt med vold og ondskab.
21. Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,men giv os grund til at lovprise dig.
22. Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.
23. Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,deres hån og forbandelser stiger og stiger.