1. Boaz var i mellemtiden gået hen til byporten og havde sat sig der. Da den slægtning, han havde omtalt, kom forbi, kaldte han på ham: “Kom og sæt dig her! Der er noget, jeg vil snakke med dig om!” Det gjorde han så.
2. Boaz tilkaldte derefter ti af byens ledere og bad dem om at være vidner. “Sæt jer her!” sagde han, og de satte sig ned.
3. Så sagde Boaz til sin slægtning: “Du kender Noʼomi, som vendte tilbage fra Moabs land. Hun tænker på at sælge det jordstykke, som tilhørte vores slægtning Elimelek.
4. Jeg syntes lige, jeg ville nævne det for dig, så du kan købe jordstykket, hvis du er interesseret; og disse ansete mænd kan være vidner. Lad mig vide med det samme, om du ønsker at købe jorden, for hvis du ikke er interesseret, så vil jeg købe den. Jeg er jo den næste i rækken efter dig.”Manden svarede: “Godt, jeg køber jorden!”
5. Så sagde Boaz: “Hvis du køber jorden fra Noʼomi, må du naturligvis også gifte dig med enken Ruth fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand en arving, og så hans jord senere går i arv til hendes børn.”
6. “Det kan jeg ikke gøre!” svarede manden. “Så ville det jo ikke blive min slægts jord. Køb du hellere både jorden og kvinden!”
7. På den tid var det skik, at en person trak sin sandal af og gav den til den anden part som en bekræftelse på, at handelen var afgjort.
8. Da manden sagde: “Køb du hellere det hele!” trak han derfor sin sandal af og gav den til Boaz.
9. Derefter sagde Boaz til vidnerne og de omkringstående: “I er i dag vidner på, at jeg køber den jord, som tilhørte Elimelek og hans sønner.