kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31

Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Visdommen og dårskaben

1. Visdommen har bygget et stort paladsmed syv smukt udskårne søjler.

2. Bordet er dækket til festmed lækker mad og udsøgte vine.

3. Tjenerne er ude at indbyde folk,de kalder fra byens højdedrag:

4. “Kom, I enfoldige mennesker,hvis I ønsker at få indsigt.

5. Kom med til visdommens festog smag den udsøgte vin.

6. Opgiv jeres tåbelige tanker,lær at blive vise, så I kan leve ret.”

7. Det er farligt at irettesætte de hovmodige,at undervise dem giver kun problemer.

8. Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig,men de vise sætter pris på en tilrettevisning.

9. Vejled de vise, så bliver de endnu visere.Undervis de kloge, og deres lærdom forøges.

10. Ærefrygt for Herren fører til visdom,at kende den hellige Gud giver forstand.

11. Visdom forlænger ens levetid,der lægges flere år til ens liv.

12. Når du er vis, er det til dit eget bedste,vrager du visdom, skader du dig selv.

13. Dårskab er som en trodsig kvinde,ganske tåbelig og uden forstand.

14. Hun sidder i sin gadedør og venter,mens hun ser ud over byen.

15. Hun kalder på dem, der går forbi,mens de er fordybet i egne tanker:

16. “Kom indenfor, I uvidende,hvis I ønsker at lære noget.

17. Den forbudte frugt smager bedst,det er herligt at have hemmeligheder!”

18. Den naive ved ikke, at det fører til død,at alle hendes gæster ender i graven.