1. Herren afskyr overlagt bedrag,men glæder sig over oprigtig ærlighed.
2. Hovmod fører til fald,ydmyghed fører til visdom.
3. Retskafnes ærlighed fører til fremgang,de onde ødelægges af deres uærlighed.
4. Rigdom gavner intet på dommens dag,retskaffen levevis redder fra døden.
5. De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,de onde rammes af deres egen ondskab.
6. De godes retsindighed bliver deres redning,de svigefulde snubler i deres griskhed.
7. Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
8. De gudfrygtige reddes ud af faren,de gudløse fanges i snaren.
9. Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,retskafne reddes ved deres visdom.
10. Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11. De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12. Den, der håner sin næste, er uden forstand,den kloge har lært at holde mund.
13. Den, der løber med sladder, snakker over sig,den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14. Mangel på ledelse fører til lovløshed,vise rådgivere bringer redning.
15. Det er farligt at kautionere for en fremmed,den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16. En venlig kvinde vinder respekt,nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17. Venlighed er sundt for sjælen,ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18. De ondes udbytte er kun blændværk,de retskafne får den sande belønning.
19. At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,at elske ondskab styrter en i døden.
20. Herren afskyr folk med falske hjerter,men han glæder sig over ædle motiver.
21. De onde slipper bestemt ikke for straf,men de gudfrygtige går fri.
22. Som en guldring i en grisetryneer en smuk kvinde uden taktfølelse.
23. De gudfrygtige ønsker det, som er godt,de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24. Den gavmilde øger sin rigdom,gnieren øger kun sin fattigdom.
25. Den, der giver til andre, får mere igen,den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26. De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27. Den, der søger efter det gode, finder velvilje,den, der leder efter problemer, finder dem også.
28. Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29. Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,tåben ender som tjener for den kloge.
30. Den retskafne er som et livets træ,den vise redder manges liv.
31. Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?