Gamle Testamente

Nye Testamente

Klagesangene 3:11-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Enden var nær, for han trak af med mig og begyndte at flå mig i småstykker.

12. Eller han var som en bueskytte, der brugte mig som skydeskive.

13. Forfærdet så jeg hans pile komme flyvende og bore sig ind i mit hjerte.

14. Folk lo blot ad mig, de sang spotteviser dagen lang.

15. Frygteligt var det at drikke et bæger så fuldt af sorg og smerte.

16. Gruset fyldte min mund, da han trykkede mig ned i jorden.

17. Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred hører fortiden til.

18. Grænsen for min udholdenhed er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil redde mig.

19. Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte.

20. Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.

21. Håbet er dog ikke helt udslukt, for én ting holder jeg fast ved:

22. Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.

23. Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.

24. “Herren er min Gud,” siger jeg, “derfor vil jeg sætte min lid til ham.”

25. Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.

26. Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.

27. I ungdommen må man lære at bære sit åg.

Læs fyldestgørende kapitel Klagesangene 3