13. Kom med seglen, for de er modne til høst. Træd op i vinpersen, for den er fyldt til randen. Nu har menneskenes ondskab nået grænsen!”
14. Store menneskemængder samles til det afgørende slag. Herrens dom bliver snart ført ud i livet i afgørelsens dal.
15. Solen og månen formørkes, og stjernernes lys forsvinder.
16. Herren brøler fra Zions bjerg og tordner fra Jerusalem, så himmel og jord skælver. Men Herren beskytter sit udvalgte folk, Israel.
17. Herren siger: “Da skal I få at se, at jeg er Herren, jeres Gud, og at jeg bor på Zions hellige bjerg. Jerusalem skal være et helligt sted, hvor kun mit folk skal færdes. Ingen fremmed skal mere drage derigennem.
18. Bjergskråningerne skal dækkes af vinmarker, kvæg skal græsse overalt, og alle Judas vandløb skal fyldes med vand. En kilde skal springe frem fra Herrens hus og vande Akaciedalen.
19. Egypten bliver øde, og Edom bliver til ørken, til straf for deres vold imod Judas folk, for de myrdede mange uskyldige mennesker.
20-21. Jeg vil skaffe de myrdede oprejsning ved at straffe de skyldige. Men mit folk skal altid bo i Juda og Jerusalem, og jeg, Herren, vil bo midt iblandt dem på Zions bjerg.”