1. Job fortsatte:
2. “Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,dengang Gud sørgede så godt for mig,
3. da han udøste sin velsignelse over migog fjernede alle forhindringer fra min vej.
4. Jeg husker endnu mine velmagtsdage,dengang Gud var gæst i mit hjem.
5. Den Almægtige var altid hos mig,og jeg havde mine børn omkring mig.
6. Mine køer gav spandevis af mælkog min olivenpresse mængder af olie.
7. Jeg havde min plads blandt lederne i byenog sad som dommer på byens torv.
8. De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,og de ældre rejste sig op i respekt.
9. Snakken forstummede blandt lederne,alle tav stille for at høre mig tale.
10. Selv de mest ansete satte fingeren for munden,for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.
11. Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.
12. Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,hjalp de forældreløse til at få deres ret.
13. De døende velsignede mig,deres enker jublede af glæde.
14. Jeg blev anset for at være ærligheden selv,retfærdigheden i egen høje person.
15. Jeg blev de blindes øjneog de lammes fødder.
16. Jeg blev de fattiges forsørgerog de fremmedes forsvarer.
17. Jeg vristede uskyldige ofreud af gabet på de gudløse.
18. Jeg forventede en fredfyldt dødefter et langt og lykkeligt liv.
19. Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,og hvis grene forfriskes af nattens væde.
20. Jeg blev æret hver eneste dag,og min styrke blev dagligt fornyet.
21. Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
22. Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,men de tog imod mine råd med glæde.
23. De så frem til mine gode råd,som landmanden ser frem til regnen,og sugede min vejledning til sig,som var de den tørre jord.
24. Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.
25. Jeg viste dem vejen, de skulle gå,og fungerede som deres leder.Jeg gik i spidsen for dem som en konge,jeg var den, som trøstede de sørgende.