kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36
  37. 37
  38. 38
  39. 39
  40. 40
  41. 41
  42. 42
  43. 43
  44. 44
  45. 45
  46. 46
  47. 47
  48. 48
  49. 49
  50. 50
  51. 51
  52. 52
  53. 53
  54. 54
  55. 55
  56. 56
  57. 57
  58. 58
  59. 59
  60. 60
  61. 61
  62. 62
  63. 63
  64. 64
  65. 65
  66. 66

Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

En lovsang til Herren

1. Almægtige Gud, du er min Gud.Jeg vil synge din pris og ære dit navn.Underfulde ting har du gjort,udført dine planer fra fortids dage.

2. Byer har du lagt i ruiner,jævnet fæstningsværker med jorden.Fjendens paladser er sunket i grusfor aldrig mere at genopbygges.

3. Mægtige nationer skal lovprise dig,ondskabens byer skal ryste af skræk,

4. for du frelser dem, som stoler på dig,du hjælper de svage i deres nød.Du giver dem læ for stormen og skygge for heden,du værner dem mod den ondskab og vold,der pisker imod dem som regn mod en mur.

5. Som kølende skyer i ørkenens hededæmper du voldsmænds voldsomme vrede.

En fest for alverdens folk

6. På Zions bjerg vil Herren holde fest for alverdens folkeslag, et gilde med lækre retter og udsøgte vine.

7. Til den tid vil han fjerne det tæppe af frygt, som indhyller alle folkeslag,

8. for han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne forhånelsen af sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt.

9. Da skal hele folket udbryde: “Han er vores Gud! Vi satte vores lid til ham, og han frelste os. Han er den Herre, som vi ventede på med længsel. Lad os juble og glæde os, fordi han har frelst os.”

10. Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding.

11. De kæmper for at holde sig oven vande, men trods deres dygtighed ydmyger Herren dem for deres stoltheds og indbildskheds skyld.

12. Deres tårnhøje mure nedbryder han, så de synker i grus og bliver til støv.