kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34

Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Bestemmelser vedrørende krig

1. Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten.

2. Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:

3. ‘Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag.

4. Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’

5. Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‘Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det.

6. Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde.

7. Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende.

8. Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’

9. Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.

10. Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig.

11. Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver.

12. Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen,

13. og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel,

14. men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte.

15. De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.

16. Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet,

17. men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kanaʼanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet.

18. På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.

19. Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod.

20. De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.