10. I de følgende år styrkede David sit kongedømme, for Herren, den Almægtige, var med ham.
11. Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han tømrere og stenhuggere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham.
12. Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.
13. Efter at David var flyttet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere koner og medhustruer, og han fik mange sønner og døtre.
14. Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon,
15. Jibhar, Elishua, Nefeg, Jafia,
16. Elishama, Eljada og Elifelet.
17. Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og tog ned til sin klippeborg.
18. Filistrenes hær kom og slog lejr i Refaimdalen.
19. Da spurgte David Herren til råds: “Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”Herren svarede: “Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”
20. Derefter rykkede David ud og besejrede dem. “Det var Herren, der gjorde det!” erklærede han. “Herren brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Baʼal-Peratzim.
21. De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David konfiskerede dem.