1. Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:
2. Herren er min Klippeborgog min Beskytter.
3. Han er mit Skjul,hos ham søger jeg tilflugt.Han er mit Skjold,min Frelse og min Fæstning.Jeg søger ly hos min Frelser,som redder mig af mine fjenders vold.
4. Jeg kalder på Herren, den Højlovede,og frelses fra mine fjender.
5. Dødens brænding omsluttede mig,undergangens bølger væltede ind over mig,
6. dødsriget strammede sit greb om mig,jeg sad fast i dødens fælde.
7. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,jeg bad til min Gud om hjælp.Han hørte mig fra sin helligdom,mit skrig nåede hans ører.
8. Da rystede jorden og skælvede,verdens grundvolde bævede,for Herrens vrede var blusset op.
9. Røg væltede ud af hans næsebor,fortærende ild skød ud af hans mund,glødende kul sprang frem fra ham.
10. Han skubbede himlens forhæng til sideog trådte ud på de mørke stormskyer.
11. Han steg op på en kerub og fløj,svævede på vindens vinger.
12. Han svøbte sig i sorte skyer,der var tykke af tætte vanddampe.
13. Lynene glimtede foran ham,og haglene faldt fra skyerne.
14. Herren tordnede fra himlen,den højeste Gud lod sin røst høre.
15. Han skød sine pile,sendte fjenderne på flugt.Han sendte sine lyn af sted,så fjenderne spredtes for alle vinde.
16. Herren fnyste i sin harme,så Jordens vande blev pisket op,og havets bund kom til syne.
17. Fra det høje rakte han hånden ud,trak mig op af det dybe vand.
18. Han frelste mig fra mine fjender,de hadede mig og var mig for stærke.
19. Da jeg var svag, overfaldt de mig,men Herren holdt mig fast
20. og førte mig i sikkerhed.Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21. Herren belønnede mig for mit retsind,tog hensyn til min uskyld,
22. for jeg har holdt mig til hans veje.Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23. Altid har jeg hans bud i tanke,aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24. Jeg har adlydt ham til punkt og prikkeog holdt mig borte fra synden.
25. Herren har belønnet min retfærd,han kender min pletfri levevis.
26. Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,retskaffen overfor de retskafne.
27. Du handler uskyldsrent med de uskyldige,men er snu mod de snedige.
28. Du ophøjer de ydmyge,men ydmyger de hovmodige.
29. Herre, du er mit lys og mit håb,du tænder dit lys i mørket.
30. Ved din hjælp kan jeg springe over mureog forcere enhver forhindring.
31. Guds veje er fuldkomne,hans løfter er sande.Han er et skjold for dem,der søger ly hos ham.
32. Hvor findes der en gud som Herren?Hvor findes en klippe som ham?
33. Han giver mig styrke,han jævner vejen foran mig.
34. Han gør mine skridt sikre som hjortens,han giver mig fodfæste på bjergene.
35. Han træner mine arme til kamp,så jeg kan spænde kobberbuen.
36. Herre, du giver mig din frelse som et skjold,din hjælp giver mig styrke.
37. Du udjævner stien foran mig,så jeg ikke snubler og falder.
38. Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39. Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,de ligger faldne ved mine fødder.
40. Du gav mig styrke til kampen,du tvang mine modstandere i knæ,
41. du slog mine fjender på flugt,jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42. De søgte efter hjælp,men ingen kom til undsætning.De råbte til dig, Herre,men du ville ikke høre.
43. Jeg knuste dem til støv,jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44. Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,gav mig sejr over fremmede folkeslag,som nu er blevet mig underlagt.
45. De kom krybende hen til mig,straks de hørte min røst, adlød de.
46. De tabte fuldstændigt modet,kom skælvende frem fra deres skjul.
47. Herren lever!Lovet være min redningsmand.Ære være min Gud, som frelste mig,
48. den Gud, som besejrede mine fjender,som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49. Herre, du befriede mig fra mine fjender.Du førte mig i sikkerhedog frelste mig fra voldens mænd.
50. Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.Jeg vil synge om din storhed.