1. Gud velsignede Noa og hans sønner: “Formér jer og bliv mange!” sagde han. “Spred jer over jorden.
2. Dyrene, fuglene og fiskene vil frygte for jer, fordi jeg har givet jer magt over dem.
3. Jeg har givet dem til jer, og I må gerne spise dem såvel som de grønne planter, jeg tidligere har givet jer.
4. Men fordi livet er i blodet, må I ikke spise kød, som stadig indeholder blod.
5. Menneskers livsblod vil jeg kræve hævn for. Ethvert dyr, som dræber et menneske, skal dø.
6. Ethvert menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende væsen, som er skabt i Guds billede.
7. Formér jer og få mange børn så jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.”
8. Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner:
9. “Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere
10. og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer:
11. Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden.
12. Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener.
13. Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.
14. Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne,
15. så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv.
16. Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden.
17. Regnbuen er tegnet på denne pagt.”
18-19. Noas tre sønner, som var med i arken, hed Sem, Kam og Jafet, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning. Det var Kam, der blev stamfar til kanaʼanæerne.
20. Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård.
21. En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt.
22. Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det.
23. Så tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik baglæns ind i teltet og tildækkede deres far. De vendte ryggen til, så de ikke så ham nøgen.
24. Da Noa vågnede og blev ædru, hørte han, hvad hans yngste søn havde gjort.
25. “Gud vil dømme Kanaʼan og hans efterkommere!” udbrød han. “Lad dem blive slaver for Sems og Jafets efterkommere.
26. Må Herren, min Gud, velsigne Sems slægt, og må kanaʼanæerne trælle for dem.
27. Må Gud give Jafets slægt meget land, må de trives som Sems slægt, og må kanaʼanæerne også trælle for dem.”
28. Noa levede endnu 350 år efter oversvømmelsen.
29. Han var 950 år gammel, da han døde.