31. Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.
32. Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
33. Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.
34. Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kjender mig.
35. Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.
36. Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke har Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.
37. Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, har Ende.
38. Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.
39. Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.
40. Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
41. Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde:
42. Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din!
43. Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.