10. Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
11. som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage.
12. Han annamme du, ham, mit eget Hjerte,
13. hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium.
14. Men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at din Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
15. Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
16. ikke fremdeles som en Træl, men meer som en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.