3. I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
4. Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
5. Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
6. Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: »Vil du blive rask?«
7. Den syge svarede ham: »Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.«
8. Jesus siger til ham: »Staa op, tag din Seng og gaa!«
9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
10. derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: »Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.«
11. Han svarede dem: »Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!«
12. Da spurgte de ham: »Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?«
13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: »Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!«
15. Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.